søndag den 28. februar 2010

'Liberty' af Jakob Ejersbo

Så blev jeg færdig med Ejersbos trilogi, som nok må siges at være en af de store læseoplevelser! Liberty har den danske dreng Christian, som vi mødte allerede i 'Eksil' som hovedperson, sammen med den sorte hushjælp Marcus. Fra det samme sted men alligevel fra to forskellige verdener skiftes de til at fortælle deres historie. - Og hvilken historie! Vi er i 80'ernes Afrika, hvor koloniherrerne forlængst er skiftet ud med ulandsprojektledere, men hvad er egentlig forskellen? Når alt kommer til alt gælder det først og fremmest om at mele sin egen kage. At have mulighed for at forlade den synkende skude, når det brænder på gør en enorm forskel på valg og beslutninger i dagligdagen. Christian og Marcus bliver venner, men deres forskellige ståsteder gør det vanskeligt at bevare venskabet.. - Kan varmt anbefales, - sammen med de to øvrige bøger i trilogien!

Ingen kommentarer: