Allan er en alkoholiseret gymnasielærer, der ser tilbage på sin opvækst i en arbejderfamilie. Han mindes sin ungdomskærlighed Sara, som han forlod til fordel for franske Celine, - at det var et forkert valg forstår vi straks. Allan er en ret usympatisk person; egoistisk, selvmedlidende og selvcentreret..
Sproget er snakkende, ræsende derudaf uden punktummer og kommaer i ret lang tid af gangen; det er lidt udmattende.. - Hvad er det egentligt forfatteren vil med den historie? Det er jo ikke fordi der er så meget at fortælle... Skal vi have ondt af Allan? - Det orker man bare næsten ikke. Han kunne trænge til at komme lidt ned på jorden - eller måske på højskole en tur, så han fandt ud af at der findes andre mennesker på jorden end ham selv; - og måske er der en chance for at nogle af de andre faktisk har mere at beklage sig over...
Vi har diskuteret bogen i Romanklubben, der var holdningerne lidt mere nuancerede end mine. Se også mere omtale her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar