Et politisk langdigt, sprogligt skarpt, selvironisk aggressivt og samfundskritisk. Fokus på den delte verden vi lever i; den brune og den hvide, den i fængsel og den udenfor, den på de bonede gulve og den på gaden. Det er virkeligt stærkt og indimellem også ret voldsomt, når der peges direkte på alt det grimme.
'Normaliseret' af Haidar Ansari. Gyldendal 2025, 86 sider
Det er et stykke tid siden, jeg blev færdig med denne roman, som var den sidste nominerede til DR Romanklubben 2025. Men den bliver ved med at ligge i baghovedet. Det er en roman med mange facetter. I det nutidige spor følger vi en gruppe yngre venner, der er på vej til at etablere parforhold og familie. Vi er i december i København, der er forventninger til julen og til fremtiden, der er regnbuefamilier, to gravide veninder og en gruppe lidt ældre veninder, der beslutter sig for at gøre noget ved klimakrisen. Der er også et familiedrama og en ung mand, der finder ud af at verden ser anderledes ud, end han troede.
Et andet spor følger forskningen i Big Bang i CERN, og det tredje spor tager os med på en meget interessant rejse gennem menneskehedens udvikling, opfindelser og fremskridt, fortalt og kommenteret af Mørkstofferne, - der har fået farvenavne. Det lyder måske ret kompliceret, men går man ind i fortællingen på dens egne vilkår, så fanges man ind.
Og den tanke, der bliver ved med at spøge, er det paradoksale, at alt det vi som menneskehed har opfundet undervejs i vores udviklingshistorie, som har været gode og nyttige opfindelser, i virkelighed har ledt os frem til det øjeblik, hvor vi måske bliver i stand til at sørge for et nyt big bang - og vores egen undergang.
'Den store åbning' af Merete Pryds Helle. Lindhardt og Ringhof 2024, 504 sider.
Den nye elite, som den defineres i denne bog, består af akademikere med lang videregående uddannelse, der er bosat i de større byer i Danmark. Denne elite er måske ikke så økonomisk magtfuld, som den traditionelle elite, til gengæld har den adgang til viden, informationer og er med til at sætte dagsordenen, når det kommer til vigtige områder som politik, klima, forandringer i samfundet m.m. I bogen sammenlignes den nye elites politiske værdier med andre klassers holdninger og værdier; de studerende, underklassen, pensionisterne, den højere og lavere middelklasse samt den traditionelle elite. Fælles for eliterne er at de ikke i særlig høj grad mener at der findes eliter i Danmark; tankevækkende!
Undersøgelsen bygger på spørgsmål besvaret i forbindelse med folketingsvalget i 2022.
Spændende emne, og selv teksten var velskrevet, men der var lidt for mange grafer og figurer for mig.
'Fra en anden verden: Den nye elites politiske værdier og perspektiver' af Johannes Andersen. Forlaget JLA 2024, 117 sider
Fin lille udgivelse indeholdende seks noveller. Den sidste er den længste, og også den, der står klarest i min erindring. Den handler om en datter, der i punktnedslag beskriver sin fars liv. Alle novellerne handler på en eller anden måde om kærlighed. Både relationen mellem forældre/barn, men også den mere romantiske kærlighed - eller manglen på samme. De korteste noveller kan godt bruges til guidet fællesskab; de er lidt mystiske, lidt mærkelige og alligevel med noget meget sanseligt og genkendeligt. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2018
'Jeg har endnu ikke set verden' af Roskva Koritzinsky. Batzer & Co 2018, 98 sider
Max Wenzel er boghandler og lever et stille liv. En dag kommer en yngre kvinde ind i butikken, og det kommer til at vende op og ned på Max' rolige liv. Han ender med at tilbyde Bolette ansættelse i boghandlen og bliver mere og mere glad for hendes selskab. En dag tilbyder han hende, at hun kan overtage efter ham, men samme weekend forsvinder Bolette sporløst. Max søger hjælp hos den unge betjent Liam, der også kommer i boghandlen. Men hvem kan han stole på i sin søgen efter Bolette, og er fortidens spøgelser ved at dukke op til overfladen? Max har hemmeligheder og mødet med en person fra en fortid, som han troede, at han havde lagt bag sig, kan vise sig at blive farlig.
Der er ret mange tråde at holde styr på, så det er lidt svært at bevare overblikket. Men alligevel en spændende krimi!
'Boghandlerens hemmelighed' af Eva Maria Fredensborg. Elg & Co 2025, 381 sider
Den femte og sidste bog i Ölands-serien. Hanna Duncker er på barsel, men da en tidligere kollega bliver fundet dræbt i vandkanten ikke langt fra sit hus, vender hun tilbage til arbejdet før tid. Alle kollegaerne er påvirkede, og der er ikke mange spor at gå efter. Sammen med sine kollegaer forsøger Hanna at kortlægge den afdødes sidste døgn, hans kontakter, og hvem der kunne tænkes at ville ham til livs. Spændende velskrevet underholdende svensk krimi.
'Brændingen' af Johanna Mo. Lindhardt og Ringhof 2025, 423 sider
Der er meget at tænke over i denne lille fine bog. Jeg får lyst til at skrive en mail til forfatteren; hun skriver på en måde, der inviterer til samtale og dialog om tanker og erfaringer. Måske fordi hun står et sted, hvor hun kan tage ligestilling for givet og derfor tør argumentere for et andet samfund; et familieliv med plads til børnene. For lad os bare være ærlige; der er ikke meget plads til børnene i nutidens familier. Så kan man komme nok så meget op med argumenter for at børn har godt af at se andre børn osv., men det ændrer ikke på den knugende fornemmelse i maven, når man afleverer sit helt lille barn til fremmede, for selv at gå på arbejde og tjene penge og bidrage til velfærdsstaten. Jeg kan følge hende på så mange planer. Og alligevel er jeg også lidt bange for det med ligestillingen. Måske fordi jeg selv kommer fra et meget traditionelt hjem, og desværre heller ikke personligt føler mig helt i mål på det punkt. Som med demokratiet er det ikke noget, vi bare kan tage for givet.
Jeg kan kun opfordre til at læse Majs bøger, men også de andre bøger, der kommer om emnet i øjeblikket. Hun er idealist; sårbar og ærlig, fokuseret og insisterende i sin fortælling om livet på Ærø med fire børn og en tilværelse som selvstændig, der kan være økonomisk udfordrende.
'Blødt' af Maj My Humaidan. Politikens Forlag 2025, 246 sider.
Dramatikeren Tordis har fået 30 dages fængsel for spirituskørsel, som hun skal afsone i fængslet i Sandefjord. Kvinderne hun møder i fængslet er meget forskellige, nogle skal sidde længe, andre ganske kort tid, mange af dem har været der før. Der er narkomaner, alkoholikere, kvinder der er vant til at blive regnet for samfundets udstødte. De kommer kort sagt fra et helt andet miljø end Tordis, og det er vigtigt for hende at passe ind og ikke virke overlegen på nogen måde. I fængslet er der faste rammer, en enkel dagsrytme med undervisning, faste måltider og nultolerance overfor alkohol og stoffer. Men det ændrer ikke på, hvordan det er at komme ud til ingenting og alkohol bagefter.
Det er en psykologisk og lidt langtrukken roman om straf, skam og at tilpasse sig. Tordis har det svært; hvor svært går måske først op for læseren til allersidst. Og hvorvidt fængselsstraf på nogen måde skulle kunne hjælpe hende videre, må man nok sætte et stort spørgsmålstegn ved.
'Tredive dage i Sandefjord' af Vigdis Hjorth. Turbine 2025, 251 sider.
25 år er gået siden vi sidst mødte Walther og Channie i 'Kæntring'. Channie er voksen og arbejder som socialrådgiver. Hendes oldefar Walther er 93 år og Channie og Walther bor stadig sammen i Ry, selv om huset er delt lidt mere op, så de hver især kan have lidt privatliv. Channie har ikke altid haft det let, da hendes barske barndom har sat sig spor.
Gennem sit arbejde møder hun en ukrainsk kvinde Elida, som hun forsøger at hjælpe. Da Elida findes dræbt i en park, hvor Channie samme aften mødtes med nogle af sine tidligere klienter rettes mistanken mod Channie. Hun kan ikke huske nøjagtigt, hvad der skete den nat og er fast besluttet på at finde ud af, hvad der er sket.
Hun kontakter flere personer omkring Elida og lidt efter lidt går det op for hende, at den ukrainske kvinde var en anden, end hun troede. Snart er både Walther og Channie i fare og og Channie må både holde sig på afstand af politiet og forsøge at komme til bunds i sagen.
Spændende hæsblæsende krimi, måske nogle steder lidt usandsynlig, men det bærer man over med.
'Vildført' af David Garmark. Modtryk 2025, 283 sider
Amerikansk adoptionshistorie. Harlow ejer en boghandel sammen med sin bedstefar og en fjern kusine. Hun er single, men har et tæt forhold til sin familie og gode venner i quiz-klubben. Alt i alt er hun godt tilfreds med sit liv, men en dag træder en ung mand ind i hendes boghandel, og livet tager en anden drejning. Matthew er nemlig det barn, som Harlow bortadopterede for 18 år siden, da hun var helt ung og lige startet på college. Ingen i familien fik noget at vide om hendes beslutning, og alle er overraskede og i chok. Det bliver en anderledes sommer for alle; både for Matthew, der gerne vil lære sin biologiske mor at kende, for Harlow, der skal forklare sig overfor familie og venner og for Matthews adoptivforældre, der frygter at miste ham. Feel good med noget på hjerte om ophav og tilhørsforhold.
'En lille solstråle' af Kristan Higgins. Jentas 2024, 475 sider.
I denne lille udgivelse kan man læse optegnelser og dagbogsnotater primært fra da hytten på den lille ø blev bygget. Det er et indblik i en helt anden og primitiv hverdag. Der er ikke så meget fra de mange somre, der blev tilbragt på øen, men derimod et indblik i overvejelserne, da den igen måtte forlades. Der er ikke helt så meget i den, som jeg måske havde forventet - eller håbet på.
'Optegnelser fra en ø' af Tove Jansson. Gyldendal 2025 95 sider
Velskrevet ny roman fra Liv Duvå: 20-årige Maria forlader en morgen Johans lejlighed sammen med deres lille datter Sonja. Johan har igen holdt fest og Maria orker ikke mere. Hun tager ind på Fisketorvet og ringer derfra til sin moster Janne, der kommer og henter hende og Sonja. Moster Janne driver en rideskole i Brøndby Strand og bor på gården sammen med sin kæreste Pia. I højhusene tæt på befinder Marias mor Vibeke sig. Hun bor allerøverst oppe sammen med sin lille hund Skat. Vibeke er alkoholiker og Maria har forlængst afbrudt kontakten til hende, men måske har hun alligevel brug for sin mor nu? Højhusene er fulde af gift og skal rives ned, hvilket Vibeke har svært ved at forlige sig med. Højhusene bliver nærmest et symbol på fejlslagne prioriteringer i velfærdsstaten. Og en dag får Maria besøg fra kommunen.. Er hun en god mor? - Kan hun tage sig af Sonja? - Det har Johans forældre deres egen mening om, og den er ikke specielt positiv. Der var meget at diskutere i Romanklubben på Guldborgsund-bibliotekerne!
'Ned fra himlen' af Liv Duvå. Gads Forlag 2024, 400 sider.
Romanen handler om fire kvinder, hvis liv væver sig ind i hinanden. Den samlende person er den nigerianske rejseskribent Chiamaka. Hendes forældre er velhavende og hun bor i USA. Under corona-nedlukningen tænker hun tilbage på mændene i sit liv. Chiamaka er en drømmer og romantiker; hun holder fast i tanken om den eneste ene. - Og det er ret underholdende, at høre om hendes genvordigheder i kærlighedslivet.
Zikora er jurist og Chiamakas veninde i USA. Hun kommer også fra Nigeria og har haft succes i sit arbejdsliv. Men hun vil giftes og have børn og det haster - hun nærmer sig de 40. Men netop som hun tror at huner kommet i mål med sine drømme bliver hun svigtet og må vende sig mod det sidste menneske, som hun tidligere ville have søgt hjælp hos: sin mor.
Kadiatou kommer fra Guinea og er husholderske for Chiamaka. Født og opvokset i stor fattigdom og kommet til USA sammen med sin datter Binta. I sit job som stuepige på et fint hotel bliver hun udsat for et overgreb og så bryder helvede løs.
Omelogor er Chiamakas nigerianske kusine; en fremgangsrig businesskvinde i Nigeria, der ikke får det ud af sit ophold i USA, som hun havde håbet på.
Det er en fantastisk bog, som jeg kun kan give mine bedste anbefalinger. Den har det hele; svigt, kærlighed, venskab, humor og ukuelig optimisme. Skrevet i et flot sprog og med mange gode pointer.
'Drømmetælling' af Chimamanda Ngozi Adichie. Politikens Forlag 2025, 467 sider.
I denne slægtsroman følger vi fire generationer af kvinder: Ally Keller, der må sende sin datter Lillibeth afsted til Cuba i selskab med et ældre jødisk par for at redde hende fra Hitler-Tysklands racehygiejne. Lillibeths far Marcus er nemlig en sort musiker. Lillibeth vokser op i Cuba, men under revolutionen mister hun alt. Som sin mor må også hun sende sin datter afsted i sikkerhed gennem den katolske kirke. Datteren Nadine vokser op i USA, men kommer senere til Tyskland og færdes på de samme gader som hendes ukendte mormor. Først da Nadines datter Luna insisterer på at dykke ned i fortiden, afsløres sandheden om hvad der videre hændte Ally. Andre familiehemmeligheder kommer også for en dag. Jeg var okay underholdt - og oplyst - uden dog at føle at jeg rigtig kom bag om personernes overflade.
'Nattens rejsende' af Armando Lucas Correa. JP/Politikens Forlag 2024, 368 sider.
Søren Lippert analyserer demokratiet og kommer med sit bud på, hvorfor det ikke kan var ved - i hvert fald ikke i den form vi kender det. Han sammenligner samfundsforhold med geologi i en model kaldet politisk geologi og konkluderer, at som det geologiske landskab ændrer sig gør det politiske det også. Der sker aflejringer, jorden hæver sig eller tektoniske plader forskydes, så der opstår jordskælv og nye forandringer i landskabet. Rent politisk er det menneskets ønske om stadig mere selvbestemmelse, der er drivkraften i den politiske geologi. Under en større politisk omvæltning vil der i starten være kaos, så finder et nyt system sin rutine og sine institutioner, stivner efterhånden og bliver tyrannisk indtil et nyt oprør bryder ud. Vores samfundsform, som vi kender den i dag i Vesten, bygger primært på de jordskælvslignende begivenheder i slutningen af 1700-tallet, der ledte frem til det moderne demokrati.
I øjeblikket ser det ud til at demokratiet slår revner flere steder: Både i forhold til mediebilledet, der har ændret sig meget og givet taletid til nye befolkningsgrupper og i forhold til den modvilje som den nye type politiker nærer mod at følge de demokratiske spilleregler. Her bruger forfatteren Greta Tunberg og Donald Trump som eksempler.
Spændende læsning og også lidt skræmmende, når man grundlæggende håber på demokratiet. Bogen afrundes med tre scenarier for fremtiden, som var lidt uklare og svære at beskrive, men læs selv. Anbefaling herfra.
'Derfor ender demokratiet som vi kender det' af Søren Lippert. Gyldendal 2024, 327 sider
I et udkantsområde i Halland findes en teenagedreng dræbt i bagagerummet i en bil. Han havde deltaget i en ungdomsfest, og alle festdeltagere afhøres naturligvis. Også de to venner Sander og Killian. Der sker snart andre voldsomme begivenheder i det lille samfund, og den første sag går lidt i glemmebogen og anses som delvist opklaret. Men mange år senere sker endnu et drab i området og en ny efterforsker skal se på sagen. Romanen blev kåret som årets bedste krimi i Sverige, men jeg syntes at den haltede lidt forskellige steder. For mange løse ender, der først langt senere blev samlet op og en lidt utroværdig fortæller. Ikke lige mig.
'Levende og døde' af Christoffer Carlsson. Modtryk 2024, 391 sider
Signe er vokset op i et dyrlægehjem sammen med sine to søstre Anna og Else. I befrielsens sommer dør Anna af børnelammelse, og senere rejser Signe til Paris som ung pige i huset. Alle forventer, at Signe vil gifte sig med Hans i Tromsø, men på en rejse til Tromsø møder hun arbejdersønnen Johan, der som hun selv maler og tegner, og så er hendes skæbne beseglet. Vi følger Signe gennem ungdomsår, børnefødsler og frem til de to ældste børn Erik og Helle drager hjemmefra ud i verden. Der er fokus på hverdagskampe, kvindeliv, at være den der må tage ansvar og tage sig af alt. Og hvordan får man plads til sine egne kunstnerambitioner og drømme? Ikke mærkeligt at Signe indimellem føler sig træt. Der er meget at genkende og spejle sig i, for kvinder der har levet i samme periode - og for den sags skyld også for os andre.
En virkelig dejlig læseoplevelse; - en af de bedste danske romaner jeg har læst i år. Lavmælt og alligevel insisterende i sin tone. Læs den!
'Kunstnerhjem' af Amalie Laulund Trudsø. Gutkind 2025, 268 sider.
Forfatteren levede fra 1892 til 1927 og betragtes som den japanske novelles fader. I denne lille samling præsenteres vi for tre af hans noveller:
I den første novelle følges en tjener, der er uden arbejde og står overfor dilemmaet om han skal sulte ihjel eller blive tyv?
I den næste møder vi munken med den unaturligt lange næse; han ønsker at slippe af med sin næse, men hvor stor en del af hans identitet er næsen egentlig?
I den sidste novelle, der er titelnovellen hører vi 7 modstridende vidneudsagn omhandlende det samme mord.
Et fælles tema for novellerne er identitet og identitetskrise. På en eller anden måde kan man godt mærke, at novellerne har en vis alder, eller måske er det det særligt japanske, der spiller ind. Under alle omstændigheder, så er der noget at tale om i alle tre noveller.
'I et krat' af Ryunsuke Akutagawa. Escho 2023, 67 sider
Der er tre spor i romanen: Et hvor vi følger folkemindesamleren Evald Tang Kristensen under en vandring til Anes hus i Tværmose i 1872. Han mangler stadig slutningen af et eventyr, som hun har lovet ham. Men vejret er ikke det bedste og den lille Marie følger efter ham, fordi hun leder efter sin hund. I bogens andet spor er der gået over 30 år og Evald befinder sig nu i Vejle, hvor han er blevet gift med Marie, der venter deres første fælles barn. Bogens sidste spor følger Inga i 2040, hvor hun er flyttet ud i sin mormors hus i Tværmose - det hus der engang tilhørte Ane. I 2040 har skove og ulve bredt sig i Jylland og der er devices der overvåger og styrer alt. Ingas kæreste studerer ulvene og Inga er forfatter men ingen gider længere udgive bøger, fordi OS kan skrive dem bedre selv.
Det er en meget smuk bog i flot indbinding. Men den er også lidt mørk, dyster og til tider uhyggelig. En velskrevet roman, men varulvetemaet blev lige i overkanten for mig.
'Ulvemælk' af Charlotte Weitze. Gutkind 2025, 330 sider.
Max Schmidt bliver født i Berlin i 1912. Hans far ejer en pelshandel, hvilket bliver Max' første oplevelser med kattedyr, da han er meget bange for det udstoppede tiger, der befinder sig i butikken. Som ung student har han et forhold til Frida, der arbejder i butikken. Hendes mand melder ham til nazisterne, så han må flygte ud af landet ombord på et fragtskib. I lasten befinder en hel zoologisk have sig, og da skibet går ned havner han i en jolle sammen med en jaguar. En traumatisk oplevelse, som han dog slipper levende fra. Vel ankommet til Brasilien forelsker han sig i en ung indiansk pige og gifter sig med hende, men fortiden bliver ved med at spøge.
Og hvis man synes, at man har hørt en lignende historie før, så er det ikke helt forkert. 'Pi's liv', som vandt Booker prisen er inspireret af denne fortælling, der først nu er oversat til dansk. En fin lille roman!
'Max og kattene' af Moacyr Scliar. Jensen & Dalgaard 2024, 125 sider.
Spændende dansk krimi, der udspiller sig i Århus/ry området. Walther Brink er pensioneret retsmediciner. Både hans kone og hans datter er døde af kræft og han har mistet kontakten med barnebarnet Lina, da hun har rodet sig ud i prostitution og kriminalitet. Men en dag ringer Lina ham op og har brug for hjælp. Walther er afvisende, hvilket han fortryder, men det viser sig at være for sent: Kort tid senere får han besked om, at Lina er fundet død, øjensynlig af en overdosis. Til sin store overraskelse finder han også ud af, at han har et oldebarn; den syvårige Channie. Han er Channies nærmeste pårørende og mens han forsøger at tage sig af den syv-årige vokser mistanken om en forbrydelse. Har Lina virkelig taget sit eget liv eller er hun blevet myrdet? Walther kan ikke lade sagen ligge og begynder sin egen undersøgelse af barnebarnets liv. Sagen spidser til, da hans gode ven involveres og kommer til skade, netop som han har fundet nogle oplysninger i sagen. Fin læseoplevelse, der har lidt af det hele.
'Kæntring' af David Garmark. Modtryk 2024, 316 sider.
Bogen indledes med hovedpersonen Jonas' tur til Stockholm, hvor han skal tage afsked med sin afdøde far. Allerede her fornemmer man, at forholdet mellem far og søn ikke har været godt. Jonas mødes med sin stedmor Jacky og de to halvbrødre Martin og Peter. På en måde ønsker han at opretholde et forhold til sin familie, men det viser sig snart at blive svært. Jacky får ham til at skrive under på nogle papirer, og en strid om arven bliver en realitet.
Det er rørende at læse om den voksne Jonas' forsøg på at blive en del af en familie, som dybest set ikke vil ham. I tilbageblik får man glimt af en barndom, der er fuld af svigt, vold og alkohol, - samt en endelig afvisning, da faren starter en ny familie. Det er barsk læsning, men velskrevet, og forfatteren behersker antydningens kunst. Fortællingen bygger på forfatterens egne oplevelser.
Romanen er en af de seks valgte romaner til DR-Romanklubben 2025, og vi havde en fin snak om den i romanklubben på Guldborgsund-bibliotekerne.
'Af stumper og skår' af Jonas Eriksson. Peoples Press 2024, 246 sider.
Denne bog er et vigtigt indlæg i debatten om vores velfærdssamfund og ligestilling. På en måde kan man vel kalde den et svar på Emma Holtens 'Underskud', der igen var et svar på en artikel som Nina Smith havde skrevet om hvordan kvinder er en underskudsforretning for samfundet. Det lyder meget forsimplet at skrive det på den måde, og det er også en meget mere kompleks problemstilling, som er svær at beskrive kort.
Bogen kommer omkring omsorgens historie; hvordan det gik til at omsorgen gik fra at være en sag for den enkelte familie (Læs kvinden i familien) til at blive et samfundsanliggende, og hvilken betydning det fik for kvinders ligestilling. Velfærdsstaten gav kvinder mulighed for at tjene egne penge og blive uafhængige af mandens indkomst. Men velfærdsstaten hviler på en generationskontrakt, der går ud på at vi i den erhvervsaktive alder alle bidrager med vores arbejdskraft og betaler vores skat. På den måde kan vi få råd til omsorg betalt af staten. Det er imidlertid en frivillig generationskontrakt, som vi ikke er forpligtede på. Og hvis man føler at kvaliteten af det velfærdsstaten kan tilbyde bliver dårligere og dårligere, så begynder nogle at arbejde hen mod en opsigelse af den kontrakt. At melde sig ud af ræset, stå af hamsterhjulet, gå på deltid. Det er en ond cirkel, der kan ende med at underminere velfærdsstaten. Og hvem bliver taberne i det? Hvem tager ansvar for børnene, de ældre og de syge, hvis staten ikke lever op til sit ansvar? Oftest den lavest betalte i familien, den alle kigger på og forventer det af: kvinden. På den måde har velfærdsstaten en enorm betydning for kvinders ligestilling.
Og hvad er alternativet? Forhold som i Sydeuropa eller USA, der også kort gennemgås i bogen? - Og det tror jeg ikke, at vi skal ønske os.
Selv om bogen afsluttes med 12 gode råd til kvinder, om hvad man selv kan gøre, så kunne jeg alligevel godt tænke mig et konkret quick fix; for de fleste gode råd er langsigtede. Nina Smith udtrykker sin bekymring for børn og børnebørn; en bekymring, som jeg deler.
Jeg har selv været på deltid, da mine børn var små, og jeg er ikke nogen ivrig fortaler for hamsterhjulet. Men der er nogle åbenlyse fordele ved velfærdsstaten, som vi bare er nødt til at kæmpe for. Giv denne bog til din datter, svigerdatter eller andre unge kvinder, du kender!
'Overskudskvinder' af Nina Smith og Anne-Mette Barfod. Lindhardt og Ringhof 2025, 214 sider
Forfatteren vandt den norske Kritikerpris og Tarjei Vesaas' debutantpris for denne digtsamling i 2020. Og det er virkelig en fin samling digte, som man har lyst til at læse igen og igen. Den kredser forsigtigt om en mors fravær og død, om savn og længsel, men på en forunderlig sårbar, spinkel måde; ikke ødelæggende og barsk, men med et ønske om forsoning og håb. De rørte mig virkelig. Har allerede anvendt et af digtene (Begyndelse) til guidet fælleslæsning. Anbefaling herfra!
"Efterårets første frostnat gør rønnebærrene søde
Jeg ønsker at mørket skal gøre mig mild"
"Min mor smilede. Hun spredte armene som en mariehøne
vipper vingerne ud. Så rejste hun"
'Jeg vil vågne til verden' af Karoline Brændjord. Turbine 2021, 78 sider
Gunn er flyttet på landet. Helt derud, hvor man tydeligt kan betragte nattehimlen uden al for megen lysforurening. Hun håber at kunne koncentrere sig om sit forskningsprojekt, der handler om gammaglimt; livstegn fra fjerne galakser. Men det er svært at holde sig helt udenfor det lille lokalsamfund. Gunn strejfer rundt i området og forstår tilsyneladende ikke rigtig den verden, hendes naboer lever i. En verden, hvor man går op i skel og ejendomsret, og hvor det ikke er velset at bevæge sig ind på andres område og jord uden tilladelse.
Det er en lavmælt og velskrevet fortælling, der næsten bliver lidt uhyggelig. For hvad kan gavlkvinden egentlig finde på? Og hvordan påvirker Gunns egen bagage de valg, hun træffer?
Det handler om klasseskel og grænser; både helt konkret og i overført betydning. Det er en bog, som man kan gå og tænke over efter endt læsning, og der vil også være noget at snakke om i læsekredsene.
'Spænd' af Dorthe Nors. Gutkind 2025, 318 sider.
Justine Neige har sammen med sin fætter Jules boet hos sin farmor og farfar, siden deres forældre for mange år siden blev dræbt i en bilulykke søndag d. 6. oktober 1996. Mens Jules længes væk fra den lille affolkede franske by Milly, som de bor i, er Justine godt tilfreds med det job, hun i de sidste tre år har haft som sundhedshjælper på plejehjemmet Hortensiahaven. Her passer hun bl.a. den næsten hundredårige Helene Hel, som hun kommer til at holde meget af. Justine nedskriver Helenes historie, som udgør romanens andet spor. Det er en fortælling om kærlighed, krig, svigt og længslen efter at kunne læse.
Undervejs får Justine mod til også at dykke ned i sin egen families historie og forsøge at få opklaret hvad der i virkeligheden skete, da både hendes og Jules' forældre blev dræbt... Det er en svær roman at beskrive, der sker meget, men den er fængslende og fascinerende. Kan anbefales!
'Glemt på en søndag' af Valerie Perrin. Alpha Forlag 2024, 336 sider.
88 % af alle kvinder forstår, at man ikke kan lade mænd gå frit omkring; dertil er de simpelthen for farlige. Men det efterlader en restgruppe, som ikke helt har forstået det, og som endnu ikke har lært at styre og tøjle deres tilgivende natur og omsorgsgenet.
I denne roman, der tidsmæssigt foregår ca 30 år efter 11%, møder vi Wendy, der er præstinde af den berømte W-linje, og datter af Wicca. Wendy er feteret og forkælet, og selv om hun nærmer sig de 40, så har hun endnu ikke ønsket at få et barn og videreføre slægten.
Wendys "veninde" - eller stalker - Purr er britney og arbejder som vagt på centeret på Lolland, hvor hannerne opbevares. Purr har problemer med relationer til andre og er igen blevet smidt ud af et hus. Hun håber på at kunne flytte ind hos Wendy, men midlertidigt har hun fundet ly hos Medea i slummen. Medeas elskede slange er blevet genfødt som en hvid ravn, der nærmest permanent har slået sig ned i Medeas hår.
Langt nordpå møder vi ganske kort Eva og Benja, der har oprettet et nyt center, hvor de forsøger at få de mere menneskelige sider frem i hannerne.
Og så er der Inga, der genfødes igen og igen og kan huske alle sine tidligere liv. Hun er synsk og har hørt en han nynne en melodi, der gør hende urolig. Så hun drager afsted mod Danmark, selv om hun er ved at nå til slutningen af dette liv. Gennem Inga og tilbageblikket på flere af hendes levede liv, oplever vi de mange overgreb mod kvinder, der førte til Evolutionen, hvor mændene blev interneret. - Og det er grumme beretninger skulle jeg hilse og sige.
Der er en del at holde styr på, og umiddelbart ville jeg tænke, at denne roman bygger på alt for mange vilde og fantasifulde elementer, til at være noget for mig. Men den er velskrevet og medrivende fortalt, så selv om den er grum og barsk, og slutningen var lige voldsom nok for mig, så var det alt i alt en god og berigende læseoplevelse!
'88 %' af Maren Uthaug. Lindhardt og Ringhof 2024, 335 sider
I romanen møder vi en midaldrende forfatter, der sidder i en park i London og holder øje med den aldrende Paul McCartney, som han gerne vil tale med. Han bliver imidlertid hele tiden forstyrret af tanker, drømmesyn og erindringer fra sit liv. Som dreng mistede han sin mor. Faren giver ham beskeden mens de kører afsted i den gamle trabant med Gud på bagsædet; et erindringsbillede, der kommer til at forfølge ham i mange år. Senere bliver drengen sendt med bussen nordpå til stedmorens tavse og utilnærmelige familie. Her møder han det opløste Beatles, der sidder og finder på en ny sang undervejs i bussen. Nordpå taler han med de døde på den lokale kirkegård, mens tabet af både mor og på sin vis også far bundfælder sig. Også senere i livet griber Beatles ind i hans liv, fx da han hører om mordet på John Lennon midt under en køretime.
Der er meget at analysere på, men for mig blev det lidt anstrengende læsning. En blanding af fantasi og virkelighed og mange skift frem og tilbage i tid. Ikke den bedste af hans romaner.
'Den gule ubåd' af Jon Kalman Stefansson. Batzer & Co 2024, 358 sider.
De to brødre Sune og Andreas er født ind i et kristent miljø i Holstebro i 1970'erne. I denne selvbiografi fortæller de begge om deres opvækst, og de udfordringer de hver især kæmper med, da det går op for dem, at de er homoseksuelle. Ikke noget de deler med hinanden, men går stille med og prøver at takle på hver deres måde. Det bliver den yngste bror Andreas, der først skriver brevet til sin mor og springer ud. På præcis samme tid sidder også storebror Sune og arbejder på et lignende brev. Han beslutter dog at vente med at sende det, til der er en af præsentere.
Bogens store styrke er beskrivelsen af det missionske miljø indefra, samt den fortvivlelse og usikkerhed, der følger et ungt menneske, som prøver alt for at passe ind og blive som de andre. For både Andreas og Sune er det dog ikke muligt, hvilket skaber stor frustration og vrede. Begge formår de dog at komme styrkede videre med deres liv.
Jeg kommer selv fra Holstebro-området og selv om jeg er nogle år ældre og ikke kommer fra det samme miljø, så tror jeg ikke at man er vokset op i det vestjyske uden at kende lidt til det missionske miljø. Det er i hvert fald en bog der sætter nogle tanker i gang. - Og så fint at budskabet "men størst af alt er kærligheden" sættes ind i en fin ramme til sidst.
'De fortabte sønner' af Andreas og Sune Gylling Æbelø. Lindhardt og Ringhof 2024, 293 sider
Ved romanens start præsenteres vi for tvillingerne Peggy og Maude, der er 21 år gamle. De arbejder i bogbinderiet hos Oxford University Press. Hver dag folder de ark, som senere skal blive til bøger. Peggy ønsker sig et andet liv; hun vil gerne studere, men det er næsten en utopisk drøm. Maude er til gengæld godt tilfreds med kun at folde og gentage andres menneskers sætninger. De to piger bor på en husbåd i forstaden Jericho, der grænser op til Oxford. Deres mor døde for 3 år siden og Peggy føler et stort ansvar for Maude.
Da Første Verdenskrig bryder ud ændrer meget sig for de to søstre. Peggy melder sig som frivillig, og bliver sat til at læse højt for de sårede soldater. Hun møder Gwen, der også er frivillig, men kommer fra et helt andet miljø. Gwen får hende til at tro på at forandring er mulig.
En af de soldater, som Peggy læser højt for, er belgiske Bastiaan, som hun får dybere følelser for. Mange mænd er i krig og på Oxford University Press får søstrene nye kollegaer. Det er belgiske flygtninge, bl.a. Lotte, som knytter sig til Maude. Krigen ændrer vores hovedpersoners syn på klasseskel og kvinders muligheder, men gør også at der bliver vanskelige valg at træffe. For Peggys vedkommende: Kærlighed eller uddannelse?
Udover at handle om klasseskel og ligestilling, så drejer bogen sig også meget om viden. Hvem der skaber viden og hvem der kan få adgang til viden. Indimellem kan det tekniske i forhold til bogbinderarbejdet blive lidt langt - men det er også ret fascinerende. - Så alt i alt en fin historisk roman!
'Bogbinderen i Jericho' af Pip Williams. Lindhardt og Ringhof 2024, 512 sider.
Roberta arbejder som hjemmehjælper på sin hjemegn i Thy. Hun er blevet besat af tanken om at få et barn, men mulighederne for det mindskes markant, da hun i starten af romanen forlades af sin kæreste Valdemar. Men Roberta er ikke så let at slå ud, - omkring ægløsningstidspunktet lykkes det hende jævnligt at finde en villig mand ;-) Samtidig kan hun dog ikke rigtig glemme tanken om sin barndomsven og ex-kæreste Silas, der sammen med nogle fælles venner er flyttet tilbage til området.
Ellers er det mest de ældre hjemmehjælpsmodtagere, der fylder i Robertas liv. De ældre er lige så forskellige som andre; nogle ubehagelige og arrogante, andre venlige og milde. En pyroman er på spil i området, hvilket skaber utryghed og angst, sladder og beskyldninger i lokalområdet. Slutningen er måske lidt overvældende, men alt i alt var det en god læseoplevelse. Romanen er valgt til deltagelse i DR-Romanklubben 2025.
'Den røde hane' af Ingrid Nymo. Kronstork 2024, 375 sider.
Johannes er en fattig dreng på Nørrebro i 1870'erne. Han forsøger at hjælpe sin familie ved at sælge rabarber, men det mislykkes for ham, og han tvinges ud i kriminalitet. Han ryger snart i fængsel, og da han kommer ud som en ung mand, er hans familie forsvundet, og han tager hyre på et skib, der sejler på langfart. Denne del af hans liv går romanen let henover. Handlingen tager først for alvor fart, da Johannes vender tilbage til København for at få hævn over dem, der svigtede ham som dreng og fik ham i fængsel. Johannes er direkte, veltalende og barsk. Han får tilnavnet Ravnen, og det lykkes for ham at samle en stor del af arbejderne og banderne på Nørrebro. Snart involveres han i den gryende arbejderbevægelses kamp for bedre vilkår.
En spændende tid, der her danner baggrund for en medrivende fortællingen. Sprogligt og psykologisk kunne romanen være lidt skarpere, men det lever man med.
'Ravnen fra Nørrebro' af Tom Peder Olsen. Falco 2024, 358 sider.
En bog der gør indtryk. Baseret på sin egen og barndomsveninden Gull Mais oplevelser, fortæller Eva Tind om at have været udsat for adoption. Eva kom til at bo i en harmonisk familie med masser af kærlighed, men veninden var ikke lige så heldig. Følelsen af at være anderledes og en form for rodløshed følger de to kvinder ind i voksenlivet, og de tager som voksne begge kontakt til deres koreanske biologiske familie. Gull Mai flytter på et tidspunkt tilbage og tager sit gamle navn Min Kim igen. Igennem bogen udveksler de to kvinder tanker og erfaringer; om rodløsheden, smerten over at blive forladt, at føle sig dansk men ikke se dansk ud...
Det er en tankevækkende bog, der giver et helt nyt blik på det at have været udsat for adoption.
'Min Kim' af Eva Tind. Gyldendal 2024, 413 sider.
Biavleren Saint og piraten Patch er begge 13 år gamle, da deres liv ændres for altid. En seriemorder er på spil, og nærmest ved et uheld kommer Patch bag på ham, da han er i gang med at overfalde klassekammeraten Misty. Misty slipper væk, men Patch er ikke lige så heldig. Da han forsvinder er Saint utrættelig i sin søgen og giver ikke op, før det lykkes for hende. Patch befinder sig længe i mørket med en pige, der hedder Grace. Han sværger på at finde hende, hvis han nogensinde slipper væk, og det løfte bliver definerende for hans liv, som han vier til at finde alle de forsvundne piger.
Vi følger Saint og Patch langt ind i voksenlivet, hvor deres livsvalg i høj grad træffes på baggrund af deres barndomsoplevelser. I jobbet som politiefterforsker må Saint mere end en gang redde Patch fra en alvorlig skæbne. Patch er kunstner; han maler alle de forsvundne piger, men derudover røver han også banker og giver pengene til de berørte familier. I længden er det umuligt at holde ham ude af fængslet.
Ambitiøs, velkomponeret og medrivende fortælling. Sådan en bog, der må komme som film eller miniserie på et tidspunkt.
'Alle mørkets farver' af Chris Whitaker. Alpha 2024, 695 sider
Tegneserie om den grønlandske pige Pipaluk, der en morgen vågner op og finder ud af, at hendes storesøster Ivalu er forsvundet. Dronningen kommer på besøg og alle børnene skal have fint tøj på. Pipaluk låner Ivalus fine konfirmationstøj og tænker tilbage på, hvor fin Ivalu så ud i tøjet. Men det var der desværre også andre, der syntes. Ravnen, der svæver gennem hele bogen, hjælper Pipaluk med at finde søsteren. Enkelt, grusomt og smukt fortalt.
Synes at jeg har set den samme fortælling som film, kan det mon passe?
'Ivalu' af Morten Dürr og Lars Horneman. Forlaget Cobolt 2019, 120 sider.
Romanens jeg-fortæller Tanja er 14 år, da hun i starten af 1980 indleder en brevveksling med den 46 årige forfatter Eg, der er en ven af hendes kunstnerforældre. I løbet af 1980 sender Eg hende 138 breve, og hun fanges ind af hans kraftfulde sprog og hans forsikringer om kærlighed. Eg manipulerer den unge lidt usikre og ensomme Tanja ind i et forhold, der straks efter at hun er fyldt 15 år også bliver fysisk. Hendes dømmekraft og tro på sig selv undermineres og først efter 5-6 år formår hun at bryde ud af forholdet. På det tidspunkt har hun ikke noget "jeg" at vende tilbage til; hendes "jeg" var ikke færdigdannet, da hun blev fanget i en voksen mands manipulerende spin.
Det er ret uhyggelig læsning, og man får det næsten fysisk dårligt undervejs. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvor hendes forældre var under alt dette. Og skræmmende er det jo, at det er en autofiktiv fortælling, der bygger på forfatterens egne oplevelser.
En velskrevet og vigtig roman, der minder en del om Linn Ullmanns 'Pige 1983'
Vi havde en god snak om bogen i DR Romanklubben på Guldborgsund-bibliotekerne.
'En pige forlod værelset' af Ulrikke S. Gernes. Gads Forlag 2024, 340 sider.
Det er virkelig en mærkelig bog. På en isoleret ø udsættes befolkningen for forsvindinger, hvilket vil sige at ting forsvinder - både fra verden og fra folks hukommelse. Der er dog enkelte, der stadig har deres minder i behold, men de jages og tages med af mindejægerne fra Det Hemmelige Politi. Bogens hovedperson - en ung kvindelig forfatter - finder ud af at hendes redaktør R er i fare for at blive anholdt og sammen med den gamle mand - en ven af familien - bygger hun et skjulested til R i sit hus. Lidt efter lidt forsvinder fugle, roser og bøger fra verden og fra folks hjerter, og alt er i fare for at uddø. Samtidig kæmper vores hovedperson for at skrive sin roman færdig - en roman, der også optræder i romanen.
Der er mange tolkningsmuligheder i denne dystopiske fortælling. Undertrykkelse, glemsel og udslettelse både på det personlige og det samfundsmæssige plan. Velskrevet, men efterlader mig alligevel ret forvirret omkring hvordan den skal forstås.
Udkom oprindeligt på japansk i 1994.
'De tabte minders ø' af Yoko Ogawa. Gyldendal 2021, 301 sider.
Stine længes efter at fare vild i en skov, efter at gå og gå - og skrive. Hun vil væk fra Frederiksberg og sammen med sin mand, der er en kendt musiker, og sine to børn flytter hun til Thy. Her er højt til himlen, heder, skove og hav tæt på, godt naboskab og lilleskole til børnene, what's not to like?
Og selv om alt på en måde er, som hun har drømt om, så er der også noget, der alligevel er anderledes. Som forfatteren selv meget præcist skriver et sted: "Hvor dårligt vi mennesker dog kender os selv. Vi ønsker os noget, og vi får det, vi vil have, men intet bliver, som vi havde tænkt os."
På trods af idyllen og det meningsfulde arbejde i en teltlejr for asylansøgere, så rammes Stine af en livskrise i form af en dyb mørk følelse af ensomhed og meningsløshed, der kommer til at fylde alt i hverdagen.
Velskrevet og reflekterende roman, der tager os med derind, hvor alt er sårbart og usikkert.
'En skov at fare vild i' af Stine Ellerbæk. Gutkind 2024, 181 sider.
Digtsamling, der gjorde indtryk. Opdelt i fire kapitler: Det smertende, det elskende, det ødelæggende og det helende. Personlige feministiske digte. Om at være kvinde, om at elske og miste om det udefrakommende blik, om at holde fast i sig selv. Om fortiden og det smertelige, om begæret og det erotiske. Der er så mange fine digte, at det er svært at fremhæve nogle, men her er alligevel et par stykker:
jeg kæmper så hårdt
for at begribe
hvordan nogen kan
hælde hele deres sjæl
blod og energi
ind i et andet menneske
uden at ville have
noget til
gengæld
-jeg må vente til jeg bliver mor
måske
fortjener jeg ikke
gode ting
fordi jeg betaler for
synder jeg ikke
husker
'Mælk og honning: digte' af Rupi Kaur. Lindhardt og Ringhof 2018, 204 sider
