Spændingsroman. Journalisten David er taget i Tivoli sammen med sin kone Jan og deres søn, da Jan pludselig forsvinder. Politiet tror ikke på Davids forklaringer og da han begynder at lede efter spor i Jan fortid, venter der mange overraskelser. Hvem er hun egentligt, kvinden han er gift med? Er hun flygtet for noget, eller hvad er der sket? Jeg kan ikke skrive så meget mere uden at afsløre for meget af bogens handling. Det er en OK underholdende spændingsroman.
'Se aldrig væk' af Linwood Barclay. Cicero 2012, 411 sider.
søndag den 29. april 2012
'Baby Jane' af Sofi Oksanen
Denne, den tredje roman vi har fået af forfatteren på dansk, foregår i Helsinkis homomiljø. Jeg-fortælleren fortæller om sit kærlighedsforhold til Piki. Piki er cool og sej, men også depressiv. Lidt efter lidt tager angsten magten over hendes liv, hun holder op med at gå uden for en dør og er afhængig af ex kæresten Bossa, der køber ind for hende, bærer skraldet ud og vasker tøj. De to piger lever af en blanding af telefon sex og postordrefirma; en måde at tjene penge på uden at bevæge sig ret meget ud af lejligheden. Fortælleren af historien kæmper selv med depression, men formår ikke at nå ind til Piki, der forsvinder længere og længere ind i sig selv. Fortælleren søger tilflugt hos en mand, som hun ikke elsker, men som kan give hende tryghed og et sted med mulighed for lange karbade.
Det er en intens fortalt historie, sprogligt flot og med en overraskende slutning.
'Baby Jane' af Sofi Oksanen. Rosinante 2012, 200 sider.
Det er en intens fortalt historie, sprogligt flot og med en overraskende slutning.
'Baby Jane' af Sofi Oksanen. Rosinante 2012, 200 sider.
Etiketter:
angst,
Finland,
homoseksualitet,
lesbiske,
unge
lørdag den 28. april 2012
'Dødsspillet' af Suzanne Collins
Landet Panem dækker det område, der tidligere hed Nordamerika. Fra hovedstaden Capitol styres de 12 distrikter i Panem med hård hånd. For at understrege sin magt og sone et oprør, der fandt sted for mange år siden, udvælges hvert år en pige og en dreng mellem 12 og 18 år fra hvert distrikt til Dødsspillet. I Dødsspillet skal de 24 unge sonere kæmpe mod hinanden til døden, indtil en står tilbage som vinder. Da Kattuas lillesøster Prim på kun 12 år bliver udtrukket melder Kattua sig frivilligt til at tage hendes plads. Sammen med bagerens søn Peetu bliver hun sendt af sted til Dødspillet, og en kamp for overlevelse begynder..
Spændende og medrivende ungdomsfortælling, der er svær at lægge fra sig. Der er kø på bibliotekerne i øjeblikket, efter at bogen er filmatiseret med den engelske titel Hunger Games
'Dødsspillet' af Suzanne Collins. Gyldendal 2010, 395 sider.
Spændende og medrivende ungdomsfortælling, der er svær at lægge fra sig. Der er kø på bibliotekerne i øjeblikket, efter at bogen er filmatiseret med den engelske titel Hunger Games
'Dødsspillet' af Suzanne Collins. Gyldendal 2010, 395 sider.
Etiketter:
kamp,
kærlighed,
science fiction,
undertrykkelse,
unge
'Sortedam' af Sissel Bergfjord
Sigrid er højgravid. Hendes mor Mona døde for 4 måneder siden og Sigrid har endelig taget sig sammen til at tage ud i lejligheden for at rydde op. Det er lidt af en overvindelse for hende og til kæresten Niklas har hun sagt, at hun er taget om til en veninde. Sigrid bliver i lejligheden et par dage og ind imellem oprydningen og opringningerne fra Niklas, tænker hun tilbage på barndommen og ungdomstiden, hvor den flagrende smukke men alkoholiserede mor fyldte meget, både til de pinlige familiefester, på ferien i Rom og ved Sigrids studentereksamen.
Det er et fint portræt af en kvinde, der selv mange år efter er påvirket af sin mors misbrug.
'Sortedam' af Sissel Bergfjord. Gyldendal 2012, 168 sider.
Det er et fint portræt af en kvinde, der selv mange år efter er påvirket af sin mors misbrug.
'Sortedam' af Sissel Bergfjord. Gyldendal 2012, 168 sider.
Etiketter:
alkoholmisbrug,
Danmark,
mor-datter forholdet
fredag den 27. april 2012
'Jeg begyndte sådan set bare at gå' af Kim Fupz Aakeson
Fjorten noveller skrevet for og om unge. Et hegn skal bygges. Et træ fældes. En hund bliver kørt ned. En far er utro, en far dør, en mor slukker for fryseren, to brødre skal besøge far i Odense, men tager videre til mormor og morfar i Skanderborg. En venindemor som de andre piger misunder. Fine små lette noveller med stof til eftertanke, om de øjeblikke, da noget forandres og magtforhold ændres.
'Jeg begyndte sådan set bare at gå' af Kim Fupz Aakeson. Gyldendal 2011, 175 sider.
'Jeg begyndte sådan set bare at gå' af Kim Fupz Aakeson. Gyldendal 2011, 175 sider.
tirsdag den 24. april 2012
'Støj og stilhed : en bedemands rejse' af Henrik Juul Jensen
Udemærket dansk roman; en af dem, der rækker ud over den almindelige dagligdag. Om krig og kærlighed, og om hvordan krig sætter lange spor. En midaldrende mandlig fortæller genfortæller her Andreas og Nadas kærlighedshistorie, som han selv har hørt den fra Andreas. Nada er kommet til Danmark som flygtning fra krigen i Bosnien. Hun er gravid, har mistet sin elskede og bærer på tunge oplevelser, som hun ikke kan dele med nogen. I København møder hun bedemanden Andreas og de forelsker sig. De lever sammen som en familie i flere år, men Nada bærer hele tiden et mørke med sig, som hun får sværere og sværere ved at være i. Til sidst indhentes hun af fortiden og må afsløre nogle af sine hemmeligheder. Sproget kan virke lidt pompøst nogle steder, og hører absolut ikke til det minimalistiske, men bogen tager et vigtigt tema op og fortæller en væsentlig historie.
'Støj og stilhed : en bedemands rejse' af Henrik Juul Jensen. Politikens forlag 2012, 250 sider
'Støj og stilhed : en bedemands rejse' af Henrik Juul Jensen. Politikens forlag 2012, 250 sider
søndag den 22. april 2012
'Trækfuglens kompas' af Pia Tafdrup
Smukke følsomme dejlige digte, fulde af stemning, opbrud og rejser. Mit yndlingsdigt hedder 'Gennem september' og starter sådan her:
"Jeg går gennem efterårslandskabet
med stubmarker, røde rønnebær
og brombærkrat,
indånder lugtene
af for længe siden.
Det er min mors måned,
hendes lys,
altid hendes september....."
Der er noget rodløst, søgende og samtidig meget livsbekræftende over Pia Tafdrups digte. Kan anbefales!
'Trækfuglens kompas. Digte' af Pia Tafdrup. Gyldendal 2010, 89 sider.
"Jeg går gennem efterårslandskabet
med stubmarker, røde rønnebær
og brombærkrat,
indånder lugtene
af for længe siden.
Det er min mors måned,
hendes lys,
altid hendes september....."
Der er noget rodløst, søgende og samtidig meget livsbekræftende over Pia Tafdrups digte. Kan anbefales!
'Trækfuglens kompas. Digte' af Pia Tafdrup. Gyldendal 2010, 89 sider.
Abonner på:
Opslag (Atom)